Servicehavn til havvindmølleparker i Nordsøen

Drift og vedligehold af en havvindmøllepark stiller krav til korte sejlafstande, fleksible kajanlæg og faciliteter, der kan skaleres op og ned efter kampagnen. Som nærmeste havn til de kommende havvindmølleparker i Nordsøen tilbyder Hvide Sande Havn kajnære arealer, god vanddybde til CTV'ere og SOV'ere samt et samlet netværk af maritime servicevirksomheder - som en del af havnens øvrige offshore-aktiviteter.

Servicehavn tæt på parkerne

Som nærmeste havn til de kommende havvindmølleparker i Nordsøen er Hvide Sande Havn et oplagt valg som servicehavn. Havnen kombinerer fleksible kajanlæg og kajnære arealer med god vanddybde for CTV'ere og SOV'ere, adgang til landstrøm, bunkerfaciliteter og en isfri havn året rundt.

På og omkring havnen ligger alsidige maritime servicevirksomheder med offshore-erfaring samt skibsværfter med slæbested. Hvide Sande by tilbyder samtidig et bredt udvalg af overnatningsmuligheder og fritidsaktiviteter til mandskab på længerevarende kampagner.

Base for vedligehold og serviceopgaver

Hvide Sande Havn er en oplagt base for vedligeholdelseskampagner, vingeskift, scour protection, forundersøgelser og besætningsskift. Havnen har løbende ledige arealer, kajer, kontorfaciliteter samt både indendørs og udendørs oplagringsmuligheder.

Til serviceopgaver og vedligeholdelseskampagner kan havnen stille kajnære arealer og dedikeret kajanlæg til rådighed i både kortere og længere perioder. Du betaler kun for den plads og den tid, du bruger.

Oversigtsillustration af Vesthavnen i Hvide Sande

Ring for mere | Send mail

Torben Lindberg Strømgaard
Business Development Manager, Offshore

Arealer og bæreevne på Vesthavnen

På Vesthavnen råder havnen over 60.000 m² med høj bæreevne til tunge komponenter - op til 18 tons pr. m² i fladelast og op til 50 tons pr. m² i punktlast. Kajgaden har en bæreevne på op til 10 tons pr. m² og en punktlast på op til 80 tons, hvilket gør den velegnet til tunge kranopgaver.

Arealerne kan kombineres med havnens øvrige arealer og lagerhaller, når et projekt kræver ekstra oplagring eller projektkontorer tæt på kajen.

Vanddybde og fartøjsstørrelser

Vesthavnen har i dag 7 meters vanddybde. Der er truffet endelig investeringsbeslutning om uddybning til 8 meter, som forventes udført i løbet af 2027.

Havnens standardanbefaling er en maksimal skibsstørrelse på 150 meter i længden og 50 meter i bredden. Større specialfartøjer vurderes ad hoc i samarbejde mellem rederiet, lodsen og havnens maritime afdeling.

Skib assisteret af slæbebåd ved Hvide Sande Havn

Erfaring med tunge komponenter og commissioning

Hvide Sande Havn har stor erfaring med håndtering af store og tunge emner - fra transformere på 150 tons til vinger, nacelle til 15 MW-møller og stålfundamentsdele op til Ø11,5 meter.

Havnen har desuden fungeret som commissioning base for flere gennemførte havvindprojekter:

  • Vesterhav Syd - Siemens Gamesa, commissioning base for møllerne
  • Horns Rev 3 - Vestas, commissioning base for møllerne
  • Horns Rev 3 - commissioning base for fundamenterne

Håndtering af tunge komponenter på kajen i Hvide Sande

FAQ - generelle spørgsmål om servicehavne til havvind

Hvad er en servicehavn i forbindelse med havvind?

En servicehavn fungerer som base for drift og vedligehold af en havvindmøllepark, efter at parken er sat i drift. Herfra sejler mandskab, reservedele og udstyr ud til møllerne, og her ligger de faciliteter, der understøtter den daglige drift gennem hele parkens levetid.

Hvilke krav stiller drift og vedligehold til en havn?

Drift og vedligehold kræver kort sejltid til parken, kajplads med god tilgængelighed for CTV'ere og SOV'ere samt kontor-, mandskabs- og lagerfaciliteter tæt på kajen. Dertil kommer praktiske forhold som landstrøm, bunkring og adgang til lokale maritime servicevirksomheder.

Hvorfor har afstanden mellem havn og park betydning?

Sejltiden påvirker driftsøkonomien direkte. Kortere afstand betyder færre mandskabstimer på vandet, lavere brændstofforbrug, mindre slid på fartøjerne og flere anvendelige arbejdsdage - en effekt, der akkumuleres over en driftsperiode på 25-30 år.

Hvad kan en servicehavn tilbyde under en vedligeholdelseskampagne?

Under en kampagne er der typisk brug for midlertidige arealer, dedikeret kajplads, oplagring og kontorfaciliteter i en afgrænset periode. Fleksible aftaler gør det muligt at tilpasse omfanget til kampagnens varighed, så der kun betales for den plads og den tid, der reelt anvendes.

Ring for mere | Send mail

Torben Lindberg Strømgaard
Business Development Manager, Offshore

O&M Center

Nordsøen 1

Havmølleparker