Kan du holde styr på økonomien i Hvide Sande Havn?

Vil du arbejde med økonomi i en organisation, der er helt central for lokal erhvervsudvikling, transport og som arbejder med grøn omstilling? Og har du mod på herudover at klare andre administrative og/eller IT-mæssige opgaver?

Hvide Sande Havn søger en ny økonomikonsulent med beslægtede administrative opgaver, da vores hidtidige medarbejder på området skifter job. Vi forventer, at du arbejder struktureret og analytisk, og at du kan være med til at sikre et solidt økonomisk grundlag for havnens drift og udvikling.

Om opgaverne

Vi forventer, at stillingen i 2/3 af tiden skal have økonomi som omdrejningspunkt. Det indebærer, at du:

  • har viden om bogholderi og fakturastyring,
  • bliver ansvarlig for udarbejdelse af regnskab og budget og
  • foretager løbende budgetopfølgninger for Hvide Sande Havn,
  • bidrager til, at der sker økonomisk styring af anlægsprojekter mv på Havnen.
  • udarbejder økonomiske analyser
  • er tovholder på opgaver vedrørende forsikringer og indkøbsaftaler.

I den sidste 1/3 af stillingen håber vi på, at du enten kan styrke vores IT-område, markedsføring/kommunikation eller salg eller hvad der i øvrigt passer med dine kompetencer. Vi prioriterer dog nok at du kan optimere vores arbejdsgange og øge brugen af data til at skabe viden på tværs i vores organisation, men send en ansøgning alligevel, hvor du forklarer, hvad du kan bidrage med ud over de økonomiske opgaver.

Alle opgaver vil skulle løses i samarbejde med andre medarbejdere i Hvide Sande Havn, så selv om vi er en havn, så lover vi dig, at du ikke kommer ud på dybt vand!

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant uddannelse
  • har erfaring med økonomistyring, gerne fra den offentlige sektor eller fra en virksomhed med komplekse forretningsområder
  • kan arbejde selvstændigt
  • er god til at formidle økonomi og andet viden til dine kolleger, så det kan forstås
  • kan optimere forretningsgange ved brug af data  
  • er initiativrig
  • trives i en mindre organisation med bred kontaktflade
  • har glæde ved arbejdsdage med varieret indhold
  • Har humor

Vi tilbyder

  • En alsidig stilling tæt på beslutningerne
  • et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
  • mulighed for at præge udviklingen af en vigtig lokal virksomhed
  • løn efter kvalifikationer på et niveau, der svarer til lignende stillinger i den kommunale sektor.
  • fleksible arbejdsforhold og 15 gode og humørfyldte kolleger, der glæder sig til at tage imod dig.

Om Hvide Sande Havn

Hvide Sande Havn er en kommunal selvstyrehavn med aktiviteter inden for bl.a. fiskeri, godstransport, havvind og arealudlejning, ligesom vi har det daglige ansvar for Danmarks største sluser. Havnen spiller en vigtig rolle for både lokale arbejdspladser og den regionale udvikling.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV senest den 17. august 2026 til ts@hvshavn.dk
Samtaler forventes afholdt den 24. august 2026.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forretningschef Torben Lindberg Strømgaard på 23 42 95 21, som du vil referere til, hvis du får jobbet eller havnedirektør Mogens Pedersen på 24 27 08 51. Som følge af ferie kan de begge to først træffes efter den 26. juli 2026.

Send ansøgning