Hvide Sande Havns historie

– fra kanal til havn i konstant udvikling

 Foto @Ringkøbing Fjord Museer

I begyndelsen af det 20. århundrede var Hvide Sande blot en lille by. ’Hvide Sande’ blev for første gang nævnt i 1871 som ’Hvidesand’, en hyldest til det hvide sand, der altid har kendetegnet området.

Historien om Hvide Sande starter med en beskeden kanalåbning tilbage i 1910, hvor byens transformation fra et stille sted til en livlig fiskerihavn begyndte.

I 1931 blev den sluse, som også er at finde i Hvide Sande i dag, katalysatoren for Hvide Sande havns udvikling. Hurtigt blev Hvide Sande et pulserende centrum for både fiskeri og virksomheder, der servicerede fiskerne. Kajer blev anlagt, og en flåde af fartøjer voksede frem sammen med byen omkring slusen.

I 1933 ankom byens første redningsbåd. En åben båd og et symbol på den både hårde og farefulde hverdag, fiskerne levede i.

En by i vækst.

- Fra fiskeri, til skibsbyggeri og redningsaktioner

Med slusens etablering blev Hvide Sande et hotspot for fiskeri og skibsbyggeri. Det betød også, at Hvide Sandes befolkningstal blev mere end fordoblet på blot et årti. Fra 409 indbyggere i 1940 til flere end 800 indbyggere i 1950.

Anlæggelsen af nye kajer i 1950’erne banede desuden vej for en voksende flåde af havgående fartøjer. Tung- og rødspættefiskeri blev byens første specialisering, og ikke lang tid efter blev de første værfter i Hvide Sande etableret.

Men det har ikke altid været en let sejlads. I 1951 rystede en voldsom episode hele Hvide Sande - og oplandet. En redningsbåd kæntrede under en redningsaktion, og fem modige besætningsmedlemmer mistede deres liv. En mindesten ved slusen står som evigt minde om det mod og de risici, der har præget byens maritime liv gennem tiderne.

Frem til 1998 fungerede Hvide Sande Havn også som rutesejladshavn for passagerer og gods på Ringkøbing Fjord.

Skibsbyggeri og diversitet

- Tiderne skifter, og vi følger med

I 1970’erne og 80’erne var udviklingen i rivende fart, og der var travlt på Hvide Sande Havn. Tunge-, rødspætte- og torskefiskeri var det store fokus, og den maritime industri var i fuld sving.

Men tiderne skifter, og omkring år 2000 så vi en ny æra af centralisering og specialisering tage sin begyndelse. Mindre trækuttere hørte fortiden til, og Hvide Sande var nødt til at finde nye måder at trives på. Fra at være en ren fiskerby begyndte Hvide Sande at omfavne turismen med sommerhuse, der strækker sig nord og syd for byen.

Men turisme og centralisering betød ikke, at fiskeri og skibsbyggeri var fortid. I Hvide Sande er der siden blevet bygget store avancerede fiskefartøjer både til Hvide Sande og til store dele af Nordeuropa, specialskibe særligt inden for vindmølleindustrien og blandt andet også den prægtige fregatten Sct. Georg III, der nu er en flydende restaurant i Tivoli.

Med kurs mod fremtiden

- En havn i konstant udvikling

I 2013 blev Hvide Sande Havn yderligere opgraderet til at fungere som gods- og trafikhavn. Dette betyder, at mens fiskeriets traditioner bevares, er der også plads til moderne infrastruktur.

Byen har udvidet sine maritime aktiviteter. For eksempel er der bygget et Offshore vind servicecenter, der servicerer vindmølleparkerne på havet langs kysten. Det viser, hvordan byen har formået at diversificere sine erhverv uden at miste sin kerneidentitet.

Selv i denne moderne tidsalder har Hvide Sande Havn og Ringkøbing-Skjern Kommune særlig fokus på at bevare autentiske miljøer, og samspillet mellem det lokale liv, turisme og havneaktiviteter. Altså en åben og aktiv havn, hvor alle kan komme tæt på havneaktiviteterne. Samtidig skal der være samspil mellem de forskellige havneaktiviteter, fiskeri, transport, og offshore vind.

Fiskeri er stadig en del af Hvide Sandes DNA, men en alsidig flåde af fiskefartøjer fra de lokale rejefiskere, der fanger Hvide Sande rejer ud for Hvide Sande, til større fartøjer, der henter deres fangst ude på havet.

Hvide Sande vokser stadig - nu med en dybere forståelse for værdien i at balancere både tradition og modernitet.

DET DYNAMISKE FYRTÅRN

Hvide Sande Havn går forrest i lokalområdets bæredygtige udvikling ved at sikre sameksistens mellem havn og by. Vi ønsker at bidrage til åbenhed og god kommunikation med alle kunder og samarbejdspartnere.

Det  gør vi ved at investere i den grønne omstilling samtidig med, at havnen driver en økonomisk, effektiv og socialansvarlig forretning, der muliggør investering i havnens infrastruktur og arealer samt i udvikling af eksisterende og nye forretningsområder.